tirsdag den 12. november 2013

Udvikling.....

Der er ingen tvivl om at man udvikler sig og når jeg kigger på mine motiver og hvad jeg vil med mine billeder er der bestemt sket en udvikling.

Jeg har taget billeder i mange år og i starten var det ikke motivet der var vigtigt, men arbejdet i mørkekammeret som jeg synes var fascinerende. ( disse har jeg desværre ikke mere)
Sådan var det faktisk helt frem til at jeg fik mit første digitale kamera eller rettere mit første digitale spejlreflekskamera.

I nogle år lå interessen lidt i dvale da der skete rigtig meget i mit liv på det tidspunkt, men da jeg ligesom vågnede op igen var det spejlinger, sol op/nedgange og dyre motiver som fangede mig - dyremotiverne var ikke bare dyr men at tage i dyreparker/zoologiske haver og tage billeder så man ikke kan se at de er i fangeskab.




Lige så stille ændre jeg stil, lyst og motiver
Det gik over i mennesker gerne i naturlig lys, gerne helt almindelig mennesker og gerne i sort/hvid 



Stadig fascineret af mennesker, begyndte mine motiver at ændre sig og blev mere opstillet.


Da jeg så blev gravid med min søn, kunne jeg mærke at jeg igen ændre motiver, børn begyndte at fylde mere og mere og til det har min søn været en god prøveklud.



Og i år har jeg for første gang haft julekorts FOTO af børn, hvilken har været utrolig sjovt og givende, men det skal jeg nok skrive mere om når de sidste har været her ;)

Med den udvikling der er sket de sidste år, kan jeg slet ikke se for mig hvor jeg vil være om bare et år, men en ting er sikkert - jeg skal på noget kursus, jeg skal forbedre og udvikle mine evner bag kameraet. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar