fredag den 29. november 2013

Livets gave

Havde jo den fornøjelse at have mit første newborn shoot for 14 dage siden, da jeg var på besøg hos lille Christian.

Han er et lille mirakel som er født over 3 uger for tidlig, og derfor blev det også mig der besøgte ham i stedet, for at skåne ham så meget som muligt.

Der er bare ikke noget som den kærlighed og lykke som stråler ud af nybagte forældre, og når man så, er så heldige at fange øjeblikket, så kan det kun blive et godt billede.

Nogen gange får man et billede i kassen, som man bare ikke kan lade være med at holde af, og sådan et fik jeg også af lille Christian.
Gud hvor jeg bare elsker dette billede :-)

Jeg har det sidste halve år fundet ud af, hvor givende det er at fotografere babyer, så nu er jeg gået på jagt efter et kursus jeg kan deltage i, så jeg kan lære meget mere og blive bedre til at få lige netop det udtryk jeg ønsker.


Julebørn

Her er nogle af mine julebørn








tirsdag den 12. november 2013

Udvikling.....

Der er ingen tvivl om at man udvikler sig og når jeg kigger på mine motiver og hvad jeg vil med mine billeder er der bestemt sket en udvikling.

Jeg har taget billeder i mange år og i starten var det ikke motivet der var vigtigt, men arbejdet i mørkekammeret som jeg synes var fascinerende. ( disse har jeg desværre ikke mere)
Sådan var det faktisk helt frem til at jeg fik mit første digitale kamera eller rettere mit første digitale spejlreflekskamera.

I nogle år lå interessen lidt i dvale da der skete rigtig meget i mit liv på det tidspunkt, men da jeg ligesom vågnede op igen var det spejlinger, sol op/nedgange og dyre motiver som fangede mig - dyremotiverne var ikke bare dyr men at tage i dyreparker/zoologiske haver og tage billeder så man ikke kan se at de er i fangeskab.




Lige så stille ændre jeg stil, lyst og motiver
Det gik over i mennesker gerne i naturlig lys, gerne helt almindelig mennesker og gerne i sort/hvid 



Stadig fascineret af mennesker, begyndte mine motiver at ændre sig og blev mere opstillet.


Da jeg så blev gravid med min søn, kunne jeg mærke at jeg igen ændre motiver, børn begyndte at fylde mere og mere og til det har min søn været en god prøveklud.



Og i år har jeg for første gang haft julekorts FOTO af børn, hvilken har været utrolig sjovt og givende, men det skal jeg nok skrive mere om når de sidste har været her ;)

Med den udvikling der er sket de sidste år, kan jeg slet ikke se for mig hvor jeg vil være om bare et år, men en ting er sikkert - jeg skal på noget kursus, jeg skal forbedre og udvikle mine evner bag kameraet.