søndag den 18. marts 2012

At kunne gøre en forskel

For noget tid siden i en gruppe på Facebook, blev jeg gjort opmærksom på en fantastisk side Creative LIVE det er et sted hvor man live kan følge med i workshop fra Seattle - det er lidt som at være der selv, disse workshop ligger i weekenderne og da det er live så er der fra kl. ca. 18 til 01 fredag, lørdag og søndag aften.
Det er mange timer foran computeren men jeg må indrømme det er bestemt den ømme numse værd.
For nogle uger siden var workshoppen med en hvad jeg vil kalde en unik fotograf, en fotograf der ikke bare har bygget en studie op, men et helt virksomheds koncept omkring markedsføring, havde aldrig hørt om hende før, men jeg må indrømme at jeg er blevet en smule fascineret af hende og hendes måde at drive forretning på.
Hendes navn er Sandy Puc´ hun fotografere rigtig meget børn, især nyfødte.
Hun fortalte om en organisation som hun havde været med til at stifte i USA, men som siden har spredt sig til rigtig mange lande også lille Danmark ( 1 fotograf registreret)
Organisationen hedder Now i lay me down to sleep og handler om at fotografer, gratis tager ud på hospitaler og tager de smukkeste billeder af dødfødte babyer eller babyer som ikke vil overleve mere end et par dage for på den måde både at give forældrene til dette barn en smuk minde, men også at give barnet en plads i denne verden.

Et tv indslag om dette

Siden den søndag aften hvor hun fortalte om denne organisation har jeg tænk rigtig meget over hvor givende det må være at kunne være med til at gøre en forskel bare ved at gøre det man kan li og er god til.

Jeg håber, at jeg en dag kan være med til at gøre en forskel, på en eller anden måde. Jeg ved, at jeg, til hver en tid, også ville gøre det gratis og med stor æresfrygt, hvis jeg blev spurgt om sådanne en opgave.

Mere om Creative LIVE en anden dag.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar