Noget af det vigtigste for mig når jeg har kvinder i studiet er at fremhæve det øjet først bliver draget af og nedtone det som personen selv er rigtig ked af.
Da jeg havde Britta i studiet, fortæller hun mig, som noget af det første, at hun ikke er glad for at se sig selv på billeder fordi det eneste hun selv ser er hendes dobbelthage.
Det første jeg ser da hun træder ind i studiet, er hendes levende øjne, lette smil og smittende latter. Og det bliver derfor de 3 elementer jeg under hele fotograferingen arbejder med, og hele tiden prøver at fremhæve, men jeg er også nød til at tage højde for at hun selv giver udtryk for at hendes hage, mave og arme er noget af det som hun er rigtig ked af.
Jeg se det som min fornemmeste opgave at jeg som kvindefotograf, hele tiden dygtiggøre mig i hvordan jeg kan bruge lys/skygge samt poseringer til at give mig muligheden for at skabe billeder som de kvinder som kommer hos mig er stolte af og har lyst til at kigge på.
Og i Britta's tilfælde er jeg ret sikker på at det lykkedes at skabe billeder som hun kan være stolte af lang tid fremover.
Britta skrev til mig efter hun havde modtaget hendes billeder: Jeg vil bare fortælle, at jeg har fået så megen ros fra de billeder du har taget. Og for første gang i lang tid har jeg kunnet lide at se mig selv på billeder.
