søndag den 23. august 2015

Fotomeetup

I ferien havde jeg tid til at komme til Meetups, en dag hvor modeller og fotografer mødes på en eller anden given location, finder sammen og tager tager nogle billeder i en given tid og så sættes man sammen med en ny.

Jeg synes det er sjovt og lærerigt fordi det får mig til at skal tænke hurtigt omkring hvad kan man bruge det spot man er på til i forhold til baggrund og omgivelser og hvordan skal et samarbejde med den model man nu er sammen med den næste time foregå er det meget guiding der skal til eller svinger vi så godt sammen at vi forstår hinandens hint.

Det giver mig også muligheden for at afprøve og tænke nye ting og udenfor vante rammer, og netop dette er derfor jeg tager afsted.

Når jeg tager afsted forventer jeg ikke fantastiske billeder, jeg forventer ikke super mange brugbare billeder, men jeg forventer nogle hyggelige timer sammen med andre fotografer og modeller og jeg forventer af mig selv at kunne levere 3-5 gode billeder til de modeller jeg har arbejdet sammen med.

Jeg må indrømme at det er ikke billeder jeg bruger meget tid på bagefter, jeg redigere ikke 20 -30 styks, nej jeg finder de 5 bedste og sletter resten, for i min optik har jeg ikke noget at bruge halvdårlige billeder til.
De billeder jeg har valgt ud, får til gengæld præcis den samme opmærksomhed som et hvert andet billed i forhold til redigering og jeg stopper ikke for jeg har det udtryk i billedet som jeg ønsker.

Jeg ved godt at der er nogen som gerne vil have mange flere og som ikke kan forstå at der kun kommer 5 billeder, men jeg har det sådan, at jeg tager til fotomeetup i min fritid, jeg redigerer billederne i min fritid, ergo er det mig der bestemmer.

Her er billederne fra de 2 meetups jeg var til, den første var på Ishøj havn og den anden var på Aalborg Forsvars- og Garnisonmuserum.
I Ishøj havde jeg glæde af 4 modeller og i Aalborg 2
Ishøj:
Model: Anita

Model:Bo

Model: Linda

Model: Susann
 Aalborg:
Model: Anne

Model: Hanne

lørdag den 22. august 2015

når ide bliver virkelig

Jeg har længe gået med et billede i hoved som jeg rigtig gerne ville lave.

Min ide var en kvinde der sidder lidt forsagt ved vandbreden, med uldsokker og en tynd trøje på.
Jeg har snakket med flere af mine faste TFP modeller om det, men vi har ikke kunne finde det rigtige sted hvor billedet kunne laves.

Men så for 14 dage siden var jeg i Bjerringbro for at lave nogle billeder sammen med en ny model, og der var det helt rigtige sted til billedet og lys skygge forhold optimale for at give den stemning jeg havde på mit billede i hovedet.

Vi stiller op og får taget nogle billeder, men stemningen er ikke helt som jeg ville ønske og som jeg havde en ide om. men så smed modellen sokkerne og puttede fødderne i vandet og der var lige præcis det billede som jeg havde i mit hoved.

Det var først da jeg erkendte at de uldsokker jeg troede skulle være i mit billede ikke skulle være der at billedet kom i hus.
Så læren til mig selv må være, at et er en ide, noget andet er et billede. Og først når man ryster posen med ideen i at billedet kommer.

Nå må vel hellere vise det billede som det hele handler om.