tirsdag den 21. juli 2015

udvikling og læring.....

Jeg går ind for, at man hele tiden skal udvikle og dygtiggøre sig på alle fronter, sidste år var det speedslights jeg prøvede kræfter med, men jeg blev aldrig rigtig klog på dem og de gik lidt i glemmebogen.
 
Men nu skulle det være og en kølig juni aften havde jeg den fornøjelse at blive noget klogere på brugen af speedlights.
Jeg havde allierede mig med en dygtig fotograf og han havde sørgede for en meget dygtig og tålmodig model Sabine.

Og jeg må sige at jeg er bidt, der skal helt klart leges med speedlights de næste par måneder, både ude og i studiet og det er vist ikke sidste gang at jeg går i mesterlære et par timer for at blive klogere, det er så dejligt når nogen vil dele ud af sin viden.
 
Her er et par billeder fra dagen.
 
 
 
 
 

mandag den 6. juli 2015

Photoshop - snyd eller optimering???

Jeg er ikke bange for at sige at jeg bruger Photoshop på alle mine billeder, og det gør jeg fordi jeg mener at mine modeller skal tage sig ud fra sin bedste side.
 
Det betyder også at jeg arbejder meget på at det jeg laver, ser så naturlig ud som muligt, så det bliver en optimering frem for en ændring.
 
Jeg har flere gange hørt at det er snyd at bruge Photoshop, men for mig bliver det først snyd, når det er en ændring frem for en optimering.
 
Når jeg øver, finder jeg gerne gamle billeder frem, som ikke helt slap gennem nåleøjet den gang, men stadig kan bruges.
 
Og i dag har jeg arbejdet med et billede fra da jeg havde Melissa i studiet.
Dette er mit forslag til en optimering af billedet så Melissa frem står bedst muligt men stadig fuldstændig som sig selv.